HusCompagniet bygger et hus
Roskilde | Gundsømagle

Velkommen til

HusCompagniet bygger for Nielsen



Byg et hus



Efteråret 2014 startede HusComapagniet, i Ringsted, op med at bygge for os i Gundsømagle.

Her på sitet vil vi vise forløbet med billeder og video

Som projektet skrider frem vil der blive tilføjet en kommentar her.

Du kan sende en mail til byg@hcbygfornielsen.dk og vi skal prøve at svare så hurtigt som muligt


17 juli 2016


Der er nu gået noget tid efter et års gennemgang som var i februar.

Det bestod mest i små male reparationer.

Og selvfølgelig fik vi så fikset vores skæve belagte fliser.

Det krævede bare den rigtige mand til jobbet - Kim Eli Christensen fra KEC byg.

Super godt udført i første hug


12 december 2015


For et par måneder siden blev vi kontaktet af den tekniske chef, Lars Sørensen, som var uforstående over for det sjusket arbejde beskrevet her under.

Vi aftalte at vi følger op på det igen ved et års gennemgang.

Fra Dansk byggeri - tolerancer for murværk og overflader

Yderligere tolerancer


1 juli 2015


Man har nu været her 4 gange for at lægge de her fliser.

Vi er ved at være trætte, for Huscompagniet vil tilsyneladende ikke lave det ordenligt.

Det går hen og bliver en belastning når man skal bruge så meget tid på det.

Sidste gang de var her for at lappe, var det en udfordring for den stakkels flisemurer der skulle prøve puslespillet.

Det kunne ikke blive bedre fordi det mest muligt skulle passe ind i de andre fliser.

Noget af det sjusket resultat er vist her:


24 juni 2015


Fra idag er det nu muligt at lægge en kommentar ind - gå ned til bunden af denne side.

Og i dag har flisemureren været her og rettet op på de før omtalte fliser.

Vi har så ikke prøvet at gå på dem endnu, men det ser ud til at have hjulpet.


16 juni 2015


Så er der gået ca et halvt år mere.....

Vi flyttede ind den 22 Februar 2015 og der er stadig ting udestående.

Der har i mellemtiden været en del dialog frem og tilbage, med heldigvis mindre ting.

Og der er brugt en del ferie timer for at være hjemme til at tage imod håndværkere m.v.

Selvfølgelig kan der opstå ting og sager ved et nyt hus som lige skal laves igen.

Idag har der så været besøg fra Uggerly, der skulle ordne kloaklugt på det ene badeværelse. Begge badeværelser deler samme luft tilslutning.

De fjernede den ventil der lå mellem de to badeværelser på loftet.

Nu venter vi så spændt på om det har løst problemet.

Efter en reparation, i køkken/alrum, hvor nogle af fliserne lå noget højt ca 1 cm i forhold til resten af rummet, syntes vi ikke at det efterfølgende blev som ønsket.

Byggeleder og C.B.Enterpriser fra Præstø, som har udført arbejdet, var forbi og kigge på sagerne. Der var diskussion om hvor vidt fliserne ligger ordentligt eller ej (se billeder øverst oppe på siden). Vi får at vide, at det ikke kan blive anderledes selv med 1 - 1.6 mm i forskydning i plan nogle steder.

Det lyder måske ikke af så meget, men det kan tydligt mærkes når man går på det .

Som beskrevet i tolerancer.dk må forskydninger i plan højst være 1 mm + flisens egen tolerance,

som er ifølge producent +- 5% = 0,3 mm.

Meldingen ender med, at de vil da godt skifte et par enkelte fliser, men vi risikerer at det bliver værre....

Man var her også for at kigge på nogle forskellig fuge farver.

Det blev heldigvis afklaret med det samme af Alfix, som også var tilstede.

Problemet her er fugeslør, som kan fjernes med noget syre fra Alfix uden at det belaster fliserne.


21 December 2014


Så er der muret og klinkerne er lagt i køkken/alrum og badeværelser.


8 December 2014


Taget er lagt.

Gips loftplader er monteret og der er spartlet med sandspartel over alt.

Varmvandsbeholder samt gasfyr er installeret.

Døre og vinduer er installeret.


22 November 2014


Der er nu installeret tagvinduer

VVS - afløb fra vask m.v. installeret.


17 November 2014


Så er indervæggene på plads.

Der er lagt ventilationsrør på loftet med tilslutning i alle rum.

Uggerly har været på banen med deres fræser så der er gjort klar til el rør m.v.

Jeg kan nu godt se hvor kreativ vi var til mødet med Uggerly, men der må bare ikke mangle stikkontakter.


8 November 2014


Vi var lige forbi og tage billeder samt filme lidt.

Der er kommet spær op - kan ses i galleriet.


6 November 2014


Martin fra HusCompagniet ringer og følger op om alting er ok -

Byggelededer Michael ringer også op idag og vi får vendt risiko for skimmelsvamp m.v.

....ingen grund til bekymring der er styr på det


5 November 2014


Dagen hvor sitet bliver officielt

Måske jeg ændrer design hen af vejen på sitet..


4 November 2014


Og jeg skal love for at der bliver arbejdet på sagen..

.. i korte bukser, to tømrer i November måned, der bliver gået til den.

Et lille smug-kig, først en fornemmelse af at huset er for lille og nu senere en ok størrelse...


HTH


Her var jeg noget betænkelig pga en dårlig oplevelse med et tidligere projekt.

Det er så 9 år siden og er bestemt ikke en success historie.

Vi havde møde med Dennis fra Glostrup afdelingen og det gik bare rigtig godt.

Dennis gjorde det godt og vi er pt. fuldt ud tilfredse.


Uggely


Niklas og Rasmus - super service


HusCompagniet


Starten med HusCompagniet var en rigtig god oplevelse.

Vi havde en rigtig god dialog med Martin Knuppert fra Ringsted.

Martin bidrog 100 % til projektet selv om det skulle ændres nogle gange

Troels som lavede tegninger og havde dialog med kommunen

Vi har også fået hilst på byggeleder Michael og det lover godt


{{ error }}

Tilføj kommentar




{{ chat.CreatedShow }} - {{ chat.Name }} - {{ chat.Email }}

{{ chat.MessageText }}